Søg i denne blog

lørdag den 16. januar 2010

hmm...glutenfri pizza :)

Hmm... lige lavet den dejligste piza, altid godt med hjemmelavet pizza.

Her kommer lige den super gode glutenfri pizzadej opskrift:

2 1/2 dl lunken vand
20 g. gær
2 spsk HUSK
1 tsk salt
lidt olie
4 spsk. boghvedemel
rismel
finax glutenfri melmix (bruger enten den røde eller blå, men alle kan bruges)

Rør gæren ud i det lunkne vand. Strø derefter HUSK ud heri og pisk med piskeris til man får en gele lignende masse. Tilsæt derefter boghvedemel, olie og salt og rør i røremaskine i nogle minutter.
Tilsæt skiftevis og lidt af gangen rismel og finax glutenfri melmix til dejen er god og fast. Lad derefter dejen hæve i 1/2 til 1 time. Rul dejen ud og lad den forhæve 15 min. og forbag i ca. 5 min. Læg det ønskede fyld på og bag pizzaen til den færdig:) ca. 20 min. alt efter mængde fyld mm.

Elsker denne opskrift håber der er andre der kan få glæde af den her:)

mandag den 11. januar 2010

ny uge

Så truer en ny arbejdsuge:) Og madpakkelavning.. Det kan nogen gange være svært at finde på en god madpakke uden gluten. I hvert fald ikke en som er hurtig at lave:) Jeg er ikke meget for glutenfrit "rugbrød"  og det skal for mit vedkommende helst ristes for at smage okay, så der er langt mellem leverpostejsmaderne. Men har fornylig været en tur i Sverige og købt stort ind så har en masse fiberskorper på lager, det er dejlig nemt at have med sammen med lidt ost, gulerødder og agurk, en hurtig madpakke med fibre:) Godt for mavsen..

tirsdag den 5. januar 2010

Gode hjemmesider

prissmart.dk - online svensk supermarked, hvor det er muligt at købe glutenfrit og få sendt til Danmark, udover det glutenfrie kan man samtidig også købe andre husholdningsvarer.

glutenfreisupermarkt.de - online tysk glutenfrit supermarked, det er muligt at bestille til Danmark og de har et bredt sortiment.

Mit første indlæg

Det er første gang, at jeg prøver at have en blog og derfor også mit aller første indlæg.

Det jeg ønsker med denne blog er, at jeg kan dele mine oplevelser om min sygdom med andre interesserede. Såsom sygdomsforløb, op- og nedture og evt. gode opskrifter mm.

Selvom jeg har haft sygdommen i snart halvandet år, er der stadig mange ting jeg er usikker på og mange ting jeg ikke ved. Det skaber ofte frustrationer og jeg håber at denne blog evt. kan blive et sted, hvor jeg og evt. også andre kan få afløb for frustrationer og evt. hjælp til selvhjælp:)

Det har fra starten af og er stadig en sygdom man skal vænne sig til at leve med, men størstedelen af tiden går det rigtig godt. Men det tager tid og der er også mange nedture man skal igennem, f.eks. i julen, hvor meget af den mad man spiser til julefrokoster mm. kan være fyldt med gluten uden man ved det.

Et af de vigtigste budskaber i min blog er at skabe større kendskab til sygdommen, da ikke mange danskere kender til den og mange faktisk lever med denne sygdom i kroppen uden at vide det.

Kendskabet til sygdommen skal være større og det skal være lettere og for den sags skyld også billigere at købe glutenfrie produkter i DK. Et hvert supermarked burde f.eks. have et basis sortiment af glutenfrie produkter, da dette ville lette hverdagen for cøliakeren meget.